Transport til praktikstedet

Når du har underskrevet praktikaftalen og dit boligforhold er på plads, kan du med fordel overveje transporten til din destination. Jo tidligere du booker, desto billigere plejer det at være, så sørg gerne for at være ude i god tid, når du skal bestille din rejse. Husk at købe studenterbillet! De fleste busselskaber, flyselskaber og togselskaber tilbyder billigere billetter til studerende og unge. Hvis du rejser med Erasmus, kan du få dækket transportomkostninger. Vi anbefaler, at du gennemgår dette med din lærer/vejleder, for at høre om hvad der er gældende for din situation. Husk at gemme kvitteringer!

Legitimation

Når du skal rejse til et andet nordisk land, behøver du som regel ikke at medbringe pas. Dog skal du altid have gyldig legitimation med dig. Vær opmærksom på udløbsdatoen på dit ID.

Gyldig legitimation er:

  • Kørekort

  • Natinalt legitimationskort

  • Pas

Læs mere om legitimation for hvert land:

Danmark til Sverige

Vestsverige/Sydsverige til København/Sjælland: Der går dagligt Öresundståg mellem København og en lang række større byer i Syd/Vestsverige via Malmø kaldet Øresundstrafikken. Du kan også tage bussen mellem København og Göteborg eller mange andre større svenske byer med Busforyou og Flixbus.

Nordjylland- Vestsverige: Mellem Göteborg og Frederikshavn sejler der dagligt færger med Stena Line. Dette er en oplagt mulighed hvis man rejser mellem Aarhus eller Aalborg og Göteborg eller nærliggende byer. 

København - Stockholm: Mellem Stockholm og København kan du enten tage toget via Malmø med SJ eller Snälltåget, eller flyve med enten SAS eller Norwegian. Det er nemt at sammenligne forskellige flypriser på Momondo.

Danmark til Norge

Danmark till Norge: Når du rejser fra Danmark til Norge, er der flere forskellige transportmuligheder, afhængigt af hvor i Danmark du bor, og hvor du skal hen i Norge. De mest almindelige metoder er færge, fly, bus eller tog. Hvis du rejser fra Jylland til det sydlige eller vestlige Norge, er færgen den bedste mulighed. Læs mere om færgeruter mellem Danmark og Norge her.

Hvis du derimod kommer fra Fyn eller Sjælland, kan fly, tog eller bus være et mere oplagt valg.

Fly: Der er daglige fly mellem Københavns Lufthavn og Bergen, Oslo og Stavanger. Følgende flyselskaber flyver mellem Danmark og Norge: Norweigan, Widerøe og SAS.

Tog: Fra København er der daglige tog til og fra Oslo via Göteborg. Herfra kan du enten tage Øresundstoget til Göteborg og derefter skifte til VY-toget til Oslo eller skifte til SJ i Malmø. Billetter kan købes på SJ.se

Bus: Fra København er der direkte busser til og fra Oslo, som drives af busforyou og Flixbus.

Offentlig transport

Sverige: I Sverige er kollektivtrafikken opdelt efter regioner. Billetter køber du normalt i de respektive regioners app. Læs mere på visitsweden og klik dig videre til den region, du skal rejse i. 

Danmark: Rejseplanen.dk er en rejseplanlægger for hele Danmark. På deres app finder du ruter med alle typer af transportmidler, og der er også oplysninger om, hvordan du køber billet.

Norge: Entur er en rejseplanlægger for hele Norge. På Entur finder du ruter med alle typer af transportmidler, og der er også oplysninger om, hvordan du køber billet.