Kontakten til arbejdsgiveren

Når du kontakter en arbejdsgiver for at høre om praktikmuligheder (enten via Nordfokus eller selv), er tydelighed vigtigt. For at en arbejdsgiver kan vurdere, om de kan tilbyde praktik eller ej, er det vigtigt, at de modtager al nødvendig information. Start med at beskrive, hvem du er (din alder, hvor du bor, hvad du studerer, hvilke kurser du har taget), og selvfølgelig hvilken periode du søger praktik i. Når du har introduceret dig selv, skal du fortælle, hvorfor du gerne vil i praktik hos netop dem.

Det er også en god idé allerede i første omgang at fortælle om dine fremtidsplaner, f.eks. om du er interesseret i ekstra arbejde, sommerjob eller fuldtidsjob, når du er færdig med studierne. Dette er også noget, du kan spørge arbejdsgiveren om allerede i den samtale i har.

Hvis du selv tager kontakt til arbejdsgiveren, er det vigtigt at overveje hvem du tager kontakt til først. Dette kan være butikschefen, den ansvarlige på arbejdspladsen eller rekrutteringschefen. Du kan tage kontakt via E-mail, telefon eller møde op personligt.

Skal du til jobsamtale? Her er nogle tips!

1. Forbered dig! Læs op på arbejdspladsen for at vise at du er interesseret og engageret. Interviewet kan finde sted online eller personligt. Hvis interviewet er online, skal du sørge for at have en god forbindelse, at Teams/Zoom er opdateret, at kameraet er tændt, og at du ikke bliver forstyrret. Hvis jobsamtalen skal foregå på en lokation, er det vigtigt at undersøge den bedste rute på forhånd, så du ved, hvordan du kommer til mødet og så du ikke kommer for sent.

2. Sørg for at have arbejdsgiverens telefonnummer, hvis der sker noget på vejen, og du har brug for at komme i kontakt med den eller de personer, du skal møde.

3. Fortæl om dig selv: Fokuser først på dit professionelle jeg, og hvad du kan bidrage med. Læs jobannoncen og din ansøgning på forhånd, og tænk over, hvad arbejdsgiveren leder efter, og om du kan komme i tanke om konkrete situationer, hvor du har brugt de færdigheder, de leder efter.

 

Hvilke spørgsmål skal du forvente?

Et typisk spørgsmål er "hvorfor skal vi ansætte netop dig?" og her er det vigtigt, at du kan beskrive, hvad der motiverer dig, hvordan du kan bidrage til arbejdspladsen og hvilke styrker du har. Andre typiske spørgsmål er: "Hvad er dine bedste kvaliteter?" "Hvad er dine svagheder?" og "Hvad tror du at du laver om fem år?" Så tænk over det, før du møder op til samtalen.

Dette skal du undgå: At ikke vide, hvilken type stilling eller arbejdsplads det drejer sig om, så du fremstår uinteresseret. Vis, at du lytter, og forsøg at holde øjenkontakt med den, du er til jobsamtale med. Sørg for at komme til tiden og stille spørgsmål!

Tilbage til ..

arrow_back Trin 4: Ansøgningsskemaarrow_forwa

Videre til..