At flytte til Danmark

Din danske ansættelseskontrakt bør indeholde:

• Arbejdspladsens adresse.

• Din titel og jobbeskrivelse.

• Startdato for ansættelse og, hvis relevant, slutdato for projektansættelse.

• Medarbejderens rettigheder - f.eks. om der udbetales løn under ferie.

• Regler for opsigelse.

• Løn, tillæg, pension og dato for udbetaling af løn.

• Arbejdstid (daglig eller ugentlig) og eventuelle aftaler om overarbejde.

• Angivelse af gældende kollektive aftaler eller andre ordninger.

• Andre vigtige faktorer, der kan påvirke dine ansættelsesforhold.

I Danmark forhandles aftalen mellem arbejdsmarkedets parter for de enkelte sektorer og løber normalt mellem 1 og 4 år. I princippet skal arbejdsgiveren også følge overenskomstens regler i forhold til medarbejdere, der ikke er medlem af en fagforening.

Mange mennesker, der arbejder i Danmark, er ansat på grundlag af funktionærloven. Ligesom en overenskomst indeholder funktionærloven love, der vedrører ansættelsesforholdet med hensyn til afskedigelse, sygdom, forældreorlov og konkurrence- og kundeklausuler.

Din løn kan fastsættes på forskellige måder. Enten individuelt, mellem dig og din arbejdsgiver, eller kollektivt gennem en aftale med din fagforening. Generelt betyder fuldtidsbeskæftigelse i Danmark en 37 timers arbejdsuge med en maksimal grænse på 48 timer.

Du skal være opmærksom på, at din danske ansættelseskontrakt kan indeholde en klausul om arbejde i to lande. I dette tilfælde underskriver du en aftale om, at du ikke må tage et deltidsjob i Sverige, mens du er ansat i Danmark. Den danske arbejdsgiver er nemlig underlagt svensk socialsikringslovgivning, hvis du også arbejder i Sverige, og skal derfor betale svenske arbejdsgiverbidrag af din løn - en udgift, de ikke er interesserede i.

Læs mere om dette på Øresunddirekts hjemmeside.

Hvis du arbejder i Danmark, vil du i de fleste tilfælde være omfattet af de danske regler for social sikring. Det betyder, at du skal melde dig ind i en a-kasse for at være forsikret mod arbejdsløshed.

I Danmark er det frivilligt at være medlem af en a-kasse, men de fleste vælger at melde sig ind, fordi det giver økonomisk tryghed, hvis de bliver arbejdsløse. Desuden kan man trække kontingentet fra i skat.

Du kan være fuldtids- eller deltidsforsikret. Det koster mere at være fuldtidsforsikret, men til gengæld får du flere dagpenge, hvis du bliver arbejdsløs.

Danske a-kasser kan hjælpe med udbetaling af dagpenge, feriedagpenge (feriedagpenge, når du modtager dagpenge) og såkaldt efterløn.

Hvis du arbejder i Danmark, skal du være medlem af en dansk a-kasse. Der findes en lang række danske a-kasser med varierende priser og tilbud. Du kan finde en oversigt her.

Husk, at når du skifter a-kasse, er det vigtigt, at dit nye medlemskab overføres direkte fra dit tidligere medlemskab.

Du skal selv kontakte en a-kasse for at blive medlem. Se information om a-kasser her.

Hvis du begynder at arbejde i Danmark eller af andre grunde, bliver omfattet af danske regler, skal du melde dig ind i en dansk a-kasse inden for otte uger for at undgå et hul i din arbejdsløshedsforsikringsperiode:

Læs mere om arbejdsløshedsforsikring på info Nordens hjemmeside.

Krav

For at få dagpenge, når du bliver arbejdsløs, skal du følge de danske regler, som kræver, at du

Er registreret som arbejdssøgende hos dit lokale jobcenter fra den første dag, du er arbejdsløs.

Har været medlem af en dansk a-kasse i mindst et år.

Har været ansat i mindst 52 uger inden for de seneste tre år (hvis du er fuldtidsforsikret), eller har været ansat i mindst 34 uger inden for de seneste tre år (hvis du er deltidsforsikret), eller har været selvstændig erhvervsdrivende i en sammenhængende periode.

At acceptere de tilbudte job og også registrere de job, du har søgt, hver uge på jobnet.dk.

Læs mere om dagpenge på borger.dk.

I visse brancher gælder særlige regler, hvis du ønsker at arbejde i Danmark. En række erhverv er reguleret og inden for andre er der internationale brancheregler eller andre særlige regler. Læs mere her om regulerede erhverv og hvordan du søger: Oversigt over lovregulerede erhverv — Uddannelses- og Forskningsministeriet (ufm.dk)

Hvis du er jobsøgende, kan det være godt at få Uddannelses- og Forskningsstyrelsen til at vurdere, hvilket uddannelsesniveau du mener, din udenlandske uddannelse svarer til i Danmark. Et tip er at vedlægge vurderingen, når du søger job, så arbejdsgiveren lettere kan forstå din uddannelse. Det kan du læse mere om på Info Nordens hjemmeside: Autorisation og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer i Danmark | Nordisk samarbejde (norden.org)

I Danmark er de mest almindelige boligformer lejebolig, ejerlejlighed og andelsbolig. Lejeboliger udlejes af både offentlige og private udlejere, og de er underlagt forskellige regler. Offentlige udlejningsboliger findes på danmarkbolig.dk.

Der findes desværre ikke noget samlet register over private udlejere. I stedet kan man finde private lejligheder og værelser på sider som findbolig.nu, dba.dk, findroommate.dk eller forskellige Facebook-sider. Nogle gange skal man betale for at få adgang til annoncer og kontakter. Öresund Direkt har mere information om, hvad du skal overveje, når du lejer i Danmark.

At eje en dansk andelsbolig betyder, at man har købt retten til at bo i lejligheden og derfor ejer en andel af ejendommen som helhed. Bag en andelsbolig står en andelsboligforening, som ejer og administrerer ejendommen, og som andelshaveren betaler en månedlig afgift til. Generelt set er andelsboliger billigere end ejerlejligheder, fordi prisen ikke bestemmes af markedet, men til gengæld er de månedlige gebyrer lidt dyrere.

Hvis du køber en ejerlejlighed, bliver du også medlem af en ejerforening, men denne forenings primære opgave er at dække fællesudgifter som f.eks. renoveringer og har mindre indflydelse på sine medlemmer end en ejerlejlighed. Prismæssigt er ejerlejligheder som regel dyrere at købe, men har en lavere månedlig ydelse end ejerlejligheder.

Hvis du bor i Danmark, er der flere forskellige muligheder for børnepasning, når dit barn er under 3 år. Når barnet er 3 år, starter det som regel i en børnehave.

Alle kommuner i Danmark har en såkaldt pasningsgaranti. Det betyder, at kommunen skal kunne tilbyde pasning til alle børn over 26 uger og op til skolealderen. Som forælder skal du sørge for at ansøge om en plads i henhold til de regler/frister, som din kommune har fastsat. Hvis kommunen ikke kan tilbyde dig en plads, skal den enten dække udgiften til en plads i en anden kommune, betale udgiften til en plads i en privat børnehave eller give dig et tilskud, så du selv kan passe dit barn.

Førskole for de yngste børn - kendt som 'vuggestue'

En vuggestue er normalt en specialiseret del af en børnehave for helt små børn (0-3 år). Vuggestuer kan drives af kommunen, være kooperative institutioner, der arbejder sammen med kommunen, eller være helt private institutioner.

Hvis du vælger en vuggestue, der er en del af en større børnehave, vil barnet normalt fortsætte i den almindelige børnehave, når det fylder 3 år.

Børnehave - fra 3 års alderen

Børnehave er det danske svar på vuggestue, og børn går der, fra de er omkring tre år, til de begynder i skole. Børnehaver kan drives af kommunen, være kooperative institutioner, der samarbejder med kommunen, eller være helt private institutioner.

Læs mere på borger.dk om forskellige pasmuligheder.

Hvis du flytter fra Sverige til Danmark og har tænkt dig at blive i mere end seks måneder, skal du inden for fem dage melde din flytning til folkeregistret på et borgerservicecenter i den kommune, du flytter til. Cirka seks uger efter registreringen vil du modtage et sundhedskort og et CPR-nummer (personnummer). Sundhedskortet indeholder oplysninger om indehaverens læge og forsikringsstatus.

Hvis du er statsborger i et andet nordisk land og flytter til Danmark i mere end 6 måneder, skal du folkeregistreres i Danmark. Du har også ret til at blive registreret i Danmark, hvis du skal være her i mindst tre måneder.

Hvis du flytter fra et nordisk land, skal du medbringe:

• Pas eller andet ID-dokument

• Dit nationale identitetsnummer i det land, du forlader

• Den adresse, du flytter fra

• Din danske adresse

Barselsdagpenge udbetales for at sikre dig en indtægt i forbindelse med graviditet, fødsel eller adoption. Det er Udbetaling Danmark, der afgør, om du har ret til barselsdagpenge. Du skal dog have været på det danske arbejdsmarked i mindst 13 måneder og have arbejdet mindst 120 timer i den periode (du kan få godskrevet arbejdstimer fra Sverige, hvis du ikke har arbejdet i 13 måneder i Danmark).

Kompensation under forældreorlov beregnes som et beløb pr. uge. Beløbet afhænger af, hvor meget du arbejder. Det maksimale beløb pr. uge er DKK 4.550 (2022). Der kan også være aftaler på din arbejdsplads, som giver dig ret til løn under hele eller dele af din barselsorlov. De præcise betingelser, der gælder for dig, afhænger af aftalerne på din arbejdsplads og i din ansættelseskontrakt. Det er derfor vigtigt, at du tjekker med din arbejdsgiver, hvad der gælder i dit tilfælde.

Hvis begge forældre arbejder i Danmark, har man ret til i alt 52 ugers forældreorlov med løn. Hovedreglen er, at moderen har ret til fire ugers orlov med barselsdagpenge inden barnets forventede fødsel. Du skal dog være opmærksom på, at de 4 uger ikke kan overføres til efter fødslen. Efter fødslen har moderen ret til yderligere 14 ugers orlov. Barnets far/medforælder har ret til 2 ugers orlov i de første 14 uger efter fødslen. Derefter har forældrene mulighed for at dele 32 uger.

Læs mere på Öresund Direkts hjemmeside. Her finder du også information om de regler, der gælder, hvis du f.eks. bor i Sverige, men pendler til arbejde i Danmark.

Ligesom i Sverige består det danske pensionssystem af flere forskellige former for opsparing. Pensionen er dog ikke fordelt som i Sverige. Generelt er den offentlige del af pensionen mindre i Danmark, og det er ikke almindeligt, at arbejdsgiveren indbetaler til en arbejdsmarkedspension. Til gengæld er det mere almindeligt, at den private pensionsopsparing er væsentligt højere. Husk at tjekke, hvad din ansættelseskontrakt indeholder i forhold til pension, så du kan tilpasse din private pensionsopsparing, hvis du ønsker, at pensionen skal ligne den svenske model.

Læs mere om pensioner i Danmark her.

Hvis du bor i Danmark og tager en udenlandsk indregistreret bil med ind i landet, skal du som udgangspunkt indregistrere den i Danmark. Der kan være visse undtagelser, f.eks. hvis du kun bor i landet midlertidigt, eller hvis du pendler over Øresund. Læs mere om at køre i en svensk indregistreret bil i Danmark på Öresund Direkts hjemmeside.

For at indregistrere en bil i Danmark skal du kontakte de danske skattemyndigheder. Der gælder andre regler, hvis du allerede bor i Danmark og tager en bil med ind fra udlandet, eller hvis du flytter til Danmark og tager din svenske bil med. Læs mere på Skat.dk om, hvad der gælder specifikt i din situation:

Når du importerer et køretøj fra et land uden for EU, f.eks. Norge, skal du som hovedregel betale told og moms. Det sker ved den første grænsestation til EU. Når du har fortoldet bilen, bliver den frigivet, og du kan køre videre. Normalt er tolden 10 %, og momsen er 25 % af bilens fakturapris + fragt og omkostninger. Når du importerer et køretøj fra et andet EU-land, f.eks. Sverige, skal du ikke betale nogen told. Men hvis bilen er helt ny, skal du stadig betale moms.

For at kunne betale skat i Danmark skal du have et såkaldt CPR-nummer (dansk personnummer). Du ansøger på forskellige måder, afhængigt af om du pendler eller flytter til Danmark.

Hvis du flytter til Danmark, kan du læse mere om, hvordan du gør under overskriften Folkbokföring.

Hvis du skal pendle til Danmark, er det vigtigt, at du får din ansættelseskontrakt, før du søger om et CPR-nummer. I sådanne tilfælde kan SKAT acceptere en midlertidig kontrakt, så længe den indeholder de korrekte oplysninger.

Du kan udfylde en ansøgning om et CPR-nummer både online og personligt. Blanketten findes på SKAT's hjemmeside.

Ud over ansættelseskontrakten skal du også vedhæfte alle dokumenter:

• Pas eller nationalt ID-kort

• Opholds- eller arbejdstilladelse (hvis du kommer fra et land uden for EU/EØS)

• Person- eller familieidentitetskort (hvis du er gift)

Din ansøgning om et CPR-nummer vil tidligst blive behandlet 60 dage før din første arbejdsdag, og Skattestyrelsen kan tidligst udstede et personnummer til dig 21 dage før din første arbejdsdag.

Fuld eller begrænset skatteyder

Uanset om du vælger at flytte eller pendle til Danmark, er du stadig skattepligtig i Danmark, og du kan være enten helt eller delvist skattepligtig.

Generelt er du fuldt skattepligtig, hvis du:

• Bor permanent i Danmark

• Boet i Danmark i mindst 6 sammenhængende måneder

• Udstationeret i udlandet af en dansk myndighed, kommune eller stat

Du er begrænset skattepligtig, hvis du

• Arbejder i Danmark for en dansk arbejdsgiver, men bor i et andet land (i dette tilfælde beskattes indkomsten fra den danske arbejdsgiver i Danmark, når arbejdet udføres i Danmark).

Husk, at du med stor sandsynlighed er fuldt skattepligtig i dit bopælsland, selv om du er begrænset skattepligtig i Danmark. Du skal altid opgive din udenlandske indkomst på selvangivelsen i dit bopælsland.

Beregning af skat og fradrag

I Danmark trækkes der skat af personlig indkomst som løn, pension, værdigenstande, forskellige personlige aktiver og kapitalindkomst fra renter eller udlejning af ejendom. Du kan trække fagforenings- og arbejdsløshedsforsikringsbidrag fra samt udgifter i forbindelse med f.eks. forretningsrejser.

Læs mere om fradrag her.

Ellers bliver din skat beregnet på baggrund af oplysninger fra din arbejdsgiver, realkreditinstitut og dine egne oplysninger i Tast-Selv-funktionen på SKATs hjemmeside. Husk at justere dine oplysninger, hvis noget ændrer sig - for eksempel boligkøb, ægteskab osv.

Læs mere om danske skatteforhold for nordiske borgere på Nordisk eTax og Info Norden samt på SKAT 's hjemmeside.

Der er en række ting, man bør gøre, når man har fundet et job i Danmark. Det anbefales også at gøre disse ting i den rigtige rækkefølge. En tommelfingerregel er at følge nedenstående rækkefølge:

1. ansættelseskontrakt: Du skal have en ansættelseskontrakt, før du kan søge om et dansk CPR-nummer. Husk at dobbelttjekke, hvad der står i kontrakten om arbejde i flere lande, pension og barselsorlov.

2. Ansøg om skattekort og personnummer: I Danmark kaldes personnummeret for et CPR-nummer (Det Centrale Personregister) og fungerer som en slags foreløbig selvangivelse. Du bruger den samme blanket til at ansøge om både CPR-nummer og skattekort. Hvis din situation ændrer sig, kan du altid gå ind og opdatere de oplysninger, du har indtastet.

3. sundhedskort: Når du søger om CPR, får du også et såkaldt sundhedskort, som du kan bruge til at besøge din læge. Men hvis du pendler til Danmark for at arbejde, skal du ansøge om et særligt sundhedskort for at få adgang til det danske sundhedsvæsen. Det kan du gøre her.

4. Bankkonto og NemID: For at du kan få din løn udbetalt, er det vigtigt, at du opretter en dansk bankkonto eller alternativt en særlig pendlerkonto i din svenske bank. Det er vigtigt at registrere din konto som en NemKonto, så de danske myndigheder kan foretage offentlige overførsler. NemID fungerer som en digital signatur (ligesom den svenske version af BankID). Du kan få denne digitale signatur fra din danske bank, fra et Borgercenter eller fra International House Copenhagen, hvis du bor i København. NemID bruges også til at logge ind på forskellige hjemmesider.

5. A-kasse: Hvis du arbejder i Danmark, skal du melde dig ind i en dansk a-kasse. Det er vigtigt, at du melder dig ind i en dansk a-kasse på din første arbejdsdag og sørger for, at dit danske medlemskab overtager dit svenske medlemskab. Hvis du er i tvivl om, hvilken a-kasse du skal vælge, kan du se de forskellige muligheder her.